MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Andendagsømhed og massage

31. oktober 2013

Andendagsømhed (Delayed Onset Muscle Soreness, DOMS)

Resumé ved Gunna Højgaard

Når man har taget for hårdt fat

Efter overbelastning af musklerne topper smerten efter12-24 timer og klinger derefter af i løbet af op til 10 dage.

Musklernes svaghed efter overbelastningen topper efter 24-28 timer.

Efter denne skade er der nedsat stødabsorption, udholdenhed og koordination.

Spiller mælkesyren en rolle?

Mælkesyren er ude af vævet igen ca. en time efter belastningen og spiller derfor ikke nogen rolle i andendagsømhed.

Op på hesten igen

Ved at træne med at gentage de bevægelser, der oprindeligt fremkaldte skaden, kan man opnå følgende: Smertelindring (tilpasning) og nedsættelse af blodets indhold af muskelprotein (myoglobin), som normalt er tegn på, at muskler er skadet.

Denne form for træningseffekt kaldes ”bout effect”.

Viljestyrede muskelkontraktioner skader musklerne mindre end kontraktioner, der er fremkaldt af elektrostimulation. Den efterfølgende ømhed er dog den samme.

Bout effect virker i 14 dage og aftager derefter gradvist.

Generelt virker træning styrkende. Fremgangen i styrke er målt til 35 % i den trænede muskulatur, mens den ikke-trænede del af kroppen også nyder godt af den systemiske virkning ved at få en fremgang på 7,8 %.

Forebyggelse

For at undgå overbelastning af muskler kan man påbegynde hård specifik træning ca. 2 måneder før begivenheden.

Andendagsømhed påvirker personens smertesystem og nocebo reaktioner. Der vil nemlig være en mindre mængde af det specifikke enzym, som virker i det smertelindrende system.

Behandling med massage

Forsøg har vist, at massage reducerer mængden af inflammations-cytokiner(celle-signalstoffer). Det er uvist, hvilken virkning det har på andendagsømhed.

Der er delte meninger om, hvordan massage virker på blodcirkulationen. Måske omdirigerer massage blodet fra muskler til hud.

Det formodes, at massage hæver stimulationstærsklen for de motoriske nerver – det vil sige, gør musklerne mindre tilbøjelige til at spænde. Men er det så en virkning af selve massagen, eller af den generelle afspænding?

Endnu en formodning: At massagereducerer niveauet for cortisol og forøger serotonin og dopamin. Det er dog uvist, hvordan det indvirker på andendagsømhed.

Noceboeffekten dæmpes med massage.

Positional Release (aflastende behandling) efter ekstrem muskelbelastning påvirkede ikke andendagsømhed.

Forfatteren til artiklen skriver til fordel for fuld kropsmassage i stedet for lokal behandling:

”Most studies have investigated the effects of local

massage on DOMS symptoms. Given the established benefits

that full-body massage has on chronic pain, it is likely the

same systemic effects can help minimize the symptoms of

DOMS.”

Kilde:

”Delayed onset muscle soreness (DOMS): Is massage effective?”

Nicole Nelson, MS, LMT*

Journal of Bodywork & Movement Therapies (2013) xx, 1e8