MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Undgå skader ved testning og behandling

10. januar 2014

Somatisk dysfunktion

Efter oplæg af Leon Chaitow

Hvad er det vi finder, når vi tester bevægeudslaget med passiv bevægelse?

Hvordan undgår vi at volde skader ved testning og behandling af ømt og stramt væv omkring led?

Den sunde tilstand: Legemsdelen bevæger sig normalt i alle de retninger, den er bygget til.

Illustrationen har for overskueligheds skyld taget udgangspunkt i en bevægelse omkring et led, der kan bevæges i begge retninger (kugleled, sadelled, evt. glideled), men tankegangen kan sagtens overføres til de øvrige ledtyper.

1 På et tidspunkt er der en svag modstand at mærke, nærmest som om man bevæger sig ind i et stykke blødt stof. Bevægelsen kan kun føres videre, hvis man forøger trykket en lille smule.

Dette er den første barriere, som er blevet kaldt ”fjerens kant”.

2 Lidt efter er der en fast modstand mod yderligere bevægelse. Dette er grænsen for bevægelse, som ikke vil give skader i vævet.

3 Hvis man forcerer bevægelsen videre, støder man på en hård modstand. Det betyder, at der enten a) er ledstop: at knogle støder mod knogle, eller b), at vævet på den udspændte side er maksimalt strakt og vil begynde at briste, hvis man går videre. Rødt flag!

Hvordan ytrer den somatiske dysfunktion sig?

Allerede ved 1, ”fjerens kant”, kan der komme et stop, og måske en smerte. Stoppet kan være en psykologisk barriere, fordi personen beskytter sig mod yderligere bevægelse, som plejer at gøre ondt. Det kan også skyldes, at det allerede gør ondt der. Dette er en patologisk barriere.

0 Midterlinien angiver den stilling for legemsdelen, som normalter neutral, det vil sige, at musklerne er i hvilelængde.

Den stiplede røde linie til venstre side i illustrationer angiver den stilling, hvor personen vil opleve mindst ubehag (det vil sige, ”at ease” ), hvis vedkommende har somatisk dysfunktion. Det betyder, at behandleren skal bevægelegemsdelen et lille stykke bort fra neutral stilling for at slække alt det væv, der er stramt

3           2             1            0            1             2         3

Illustration og koncept: Leon Chaitow, 2014

Hvordan bruger vi denne tilgang i undersøgelse og behandling?

Passiv testning af bevægeudslag: Gå langsomt frem og mærk dig, hvor du finder barriere 1 og 2.

Passiv behandling:

Udfør MET (muskelenergiteknik, PNF, brug af hæmmende reflekser) ved barriere 1. Det er fuldt tilstrækkeligt at aktivere musklerne der, og faren for skader er elimineret.

Aflastende teknikker som positional release, functional technique m. fl. , find position 1 ved den stiplede linie og fasthold bevægeudslaget der i det foreskrevne tidsrum til den teknik, der bruges.

Passiv udspænding: Bruges med stor forsigtighed hvis dysfunktionen skyldes gammelt arvæv. Aldrig når der er en skade, stærk smerte eller inflammation.

Selvbehandling, udspænding med mere: Samme retningslinier som ovenfor.

Gunna Højgaard
Januar 2014