MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog | Nyheder

Til kamp mod de korte behandlinger

07. februar 2016

Til kamp mod de korte behandlinger

En typisk jobbeskrivelse for virksomhedsmassage kan se sådan her ud:

Antallet af patienter afhænger hvor lang en dag man har. En typisk arbejdsdag er fra kl 8-15, hvor der indlagt pauser som det nu passer. 2 patienter i timen – der er ligeledes sat tid af til kort journalskrivning mm. Det vil sige, at den reelle behandlingstid er ca. 25 min.
Mvh
Xxxxx xxxxx
Fysioterapeut, klinikejer xxxxxxx

Hvordan skal massøren nå at føre en kort samtale om, hvordan det går, teste den funktion, som giver problemer, efter den manuelle behandling gentage testen for at se, hvordan det virkede, og endelig føre stikord ind i journalen + skifte lagner/betræk, vaske hænder, alt sammen på de 5 minutter, der er tilbage af den halve time, når der behandles i 25 minutter?
Det skulle ikke undre mig, hvis gennemsnitstiden på briksen er helt nede på 15 minutter.

Efter den lovgivning, der gælder for momsfri massagebehandlinger og RAB-registrering, skal vi sikre, at der er et behandlingsbehov, vi skal sikre den hygiejniske standard, og vi skal føre optegnelser om hver behandling.

Dertil kommer, at de fleste brugeres problem er for høj spænding i nervesystem og muskulatur (stresstegn), det gælder måske 19 af 20 eller endnu flere. En massageterapeutisk behandlings afspændende effekt afhænger af, at det lykkes brugeren (klienten) at slappe af. Denne omstilling fra aktivitet til hvile tager ifølge anerkendte europæiske massageterapeuter mellem 15 og 30 minutter (Massage in Bild und Wort, DDR ca. 1960). Selv hvis vores brugere er gode til at slappe af, vil de først begynde at få maksimal effekt af behandlingen, når den har varet over et kvarters tid.

I vores private praksis er gennemsnitsbehandlingen på 1 time, af meget gode grunde.

Grib fat i din behandlerforening og kald til kamp mod de alt for korte behandlinger!