MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Vikarhistorie

17. marts 2016

Vikaren gik bag ryggen på mig

 

Brev:

Jeg mistede min firmaaftale sidste år, fordi den massør, der var vikar for mig, åbenbart havde lavet aftale med firmaet om, at hun skulle have den ene af mine dage.

Alt dette skete, mens jeg var på ferie. Nogle havde syntes, det var smart at have 2 forskellige massører. Det er det jo som sådan også, men man glemte bare lige at fortælle mig noget før i sidste øjeblik.

Den måde det hele skete på gjorde mig rasende og ked af det på en gang, så jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne samarbejde med en, som var så falsk. Derfor ryddede jeg omgående klinikken for alt der var mit, og det var så det hele.

Mit svar:
Det er tredje gang, jeg hører om noget, der ligner din historie om, at du blev omgået af din vikar. Du må finde ud af, hvilken forening hun er i, og klage til deres etisk råd. Så vil de gribe fat i hende, og du får forhåbentlig en fair behandling – selv om skaden allerede er sket. Det er da klart, at en aftale ikke kan laves om hen over hovedet på den, der var der i forvejen.

Den slags sker nemt, hvis behandlere ikke er organiserede og derfor ikke har nogen instans der kan klages til, når de opfører sig uetisk, enten over for klienter eller samarbejdspartnere.

Den eneste udvej jeg ser er, at vi som behandlere kun bruger organiserede behandlere som vikarer, så hvis de opfører sig urimeligt, kan vi klage til deres forenings etisk råd. Alle behandler-brancheforeninger bør være medlemmer af en paraplyorganisation, enten RAB-Forum eller SundhedsRådet, som kræver, at de har formaliteterne i orden, og så vil der altid være en klageadgang.