MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Snyd med RAB og forsikringsbehandlinger?

29. april 2016

En af mine kolleger er stødt på en massørklinik i sin by, hvor der er en RAB-registreret indehaver med en håndfuld ikke-RABregistrerede medhjælpende massører.

Kollegaen spørger, om det er i orden, at medhjælperne giver forsikringsbehandlinger.

Det er absolut ikke i orden! Den person, som udfører behandlingen, skal være RAB-registreret. Det andet duer ikke.

Man kan kun være RAB-registreret ved medlemskab af en forening, så det er i første omgang foreningen, der skal tage affære, hvis nogen overtræder loven. Jeg spurgte derfor min kollega om hun vidste, hvilken brancheforening indehaveren er medlem af.

Hvis nogen vil klage over en uregelmæssighed, skal de derfor først gøre indehaveren opmærksom på misforholdet, og hvis denne ikke vil rette sig efter det,  henvende sig til vedkommendes forenings Etisk Råd/Udvalg. Endelig, hvis brancheforeningen ikke tager affære, kan man finde ud af, om vedkommendes forening er medlem af en af de to paraplyorganisationer (RAB-Forum eller SundhedsRådet) for massører og bede dem tage affære. (Begge paraplyorganisationer er med i SRAB, Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling.)

Det er ikke klogt at henvende sig direkte til Sundhedsstyrelsen (SST), RAB-ordningen er brancheadministreret, og SST har ikke kapacitet til at gøre noget ved det alligevel og bliver bare irriterede, hvis man ikke har forsøgt hos de to lavere instanser først. Så det er allersidste mulighed at henvende sig til SST. Det er også muligt, at man kan henvende sig til det pågældende forskringsselskab…