MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Har du læst FDFM´s blad Massør Nyt

19. december 2012

Har du læst FDFM´s blad Massør Nyt?

Jeg er beæret over at få så meget plads i FDFMs blad, håber at nogen kan bruge det, jeg har skrevet.

Desværre har der indsneget sig et par misforståelser i ”Paraply”-artiklen. Jeg fik ikke læst den, da jeg fik korrektur på mine egne artikler.

1 Jeg har ikke solgt min skole fra, jeg driver den stadig i bedste velgående. Jeg har kvit og frit tilladt Robie Valenzuela at overtage dagskolen og køre den videre i Lyngby helt selvstændigt.

2 Jeg er ikke formand for FRFM, men sekretær.

3 Det er ikke min tanke at vi skal slutte massørforeningerne sammen til en forening – men at  vi skal skabe en paraply, hvorunder foreningerne kan leve videre. Det bliver nok ikke sådan, at jeg ”laver” en forening, men at jeg taler om sagen rundt omkring og tilskynder foreningerne til at virke sammen. Selve etableringen af paraplyen skal nok gøres af nogle folk, som har længere tid foran sig end jeg har.