MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog

Lad være med at desinficere

08. februar 2013

Der er nogle forhold omkring daglig brug af desinficerende midler, som jeg gerne vil henlede jeres opmærksomhed på.

Menneskets hud er set under mikroskop ret tæt besat med svamp og bakterier. Den dækkes desuden af en tynd, effektiv film af syrlig hudtalg. Denne ”syrekappe” beskytter under normale forhold imod indtrængende, vandopløselige mikroorganismer, imens den faste stab af bakterier sørger for at opretholde magtbalancen på hudens overflade, så ingen mikroorganisme vinder overtag og begynder at volde skade.

A Hvis man jævnligt desinficerer hudens overflade, dræbes det naturlige bakterielle forsvar, og hudens evne til at modstå mikrobielle angreb forringes. Det er af denne årsag, at man anbefaler vand og sæbe – gerne med brug af børste – som fjerner mikroberne mekanisk.

B Mange vira giver sygdomme, som er alvorlige for mennesker, i hvert fald for svækkede personer. Et eksempel er influenzavirus. Andre vira kan give dødelige sygdomme. Et virus behøver altid en værtscelle for at kunne ”vågne til liv” og formere sig. Derfor skal virus have adgang til kroppen. Det kan for visse vira´s vedkommende ske gennem en af legemets slimhinder (forkølelsesvirus), og for andre (HIV virus), gennem en læsion (et sår), hvor det får adgang til blodet. Virus bekæmpes mest effektivt ved at det forhindres i at benytte disse to indgange. Det kan ikke overleve særlig længe uden for en levende organisme.

C Bakterier kan dræbes med antibiotika, hver type bakterier kan rammes med bestemte doser af bestemte antibiotika. Hvis dosis er for lille, for eksempel hvis den syge stopper behandlingen før den foreskrevne mængde piller er spist for at spare på dem, udvikler nogle af bakterierne modstandskraft over for det anvendte middel (resistens), og disse ganske få resistente bakterier kan nu formere sig uhæmmet trods desinficering og medicinering. Resistente bakterier er både de syges og hospitalsvæsenets skræk, idet det er meget vanskeligt at komme dem til livs. De findes hyppigere hos personer, der har opholdt sig i lande, hvor enhver kan gå på apoteket og  – uden recept – købe antibiotika til hjemmebehandling. Derfor vrimler det med resistente bakterier i de pågældende lande. Med den voksende turisme får vi dem ofte ind i landet.

Hyppig eller daglig rengøring med desinficerende midler kan også fremavle resistente bakterier her hos os. Derfor bør rengøring først og fremmest fjerne snavs, det vil sige, at der skal bruges vand og børster, klude osv., det er ikke klogt at spraye med desinficerende midler eller moppe gulvet med dem. Kogning og dampning ved meget høje temperaturer (autoklavering) er en effektiv, ufarlig desinficeringsmetode, som har været brugt i århundreder.

Mange behandlere lider af tør og skrøbelig hud på hænderne. Det kan dels skyldes mekanisk slid på huden (massører), dels den hyppige håndvask.

En kraftig, beskyttende håndcreme kan afhjælpe problemet, for eksempel Locobase (fås på apoteket), og til den meget tørre hud, en creme med et lille indhold af carbamid (urinsyre), som trækker noget af fugtigheden fra underhuden op i overhuden, hvorved huden bliver blød. Da carbamid er let surt, virker det også som gendanner af hudens beskyttende syrekappe.

D Jeg har en kommentar til brugen af desinficerende spray på behandlingsbriksen:

En spray fjerner ikke snavset! I værste fald kan den bidrage til at fremavle resistente bakterier. Vask i stedet briksen efter behov med vand og et mildt rengøringsmiddel. Hvordan går det egentlig til, at briksen behøver vask? Det er direkte uhygiejnisk at lægge klienten direkte på briksen, og desuden slider det unødigt på betrækket og giver en vis risiko for at rive hul i det. Det klogeste vil være at bruge et kraftigt skånebetræk, som altid sidder monteret på briksen, og oven på det et lagen, som kun bruges til denne ene klient. Lagner skal så enten kasseres (engangslagner), eller vaskes ved mindst 60 grader, hvilket de almindeligste mikroorganismer ikke overlever.

E Min sidste indvending mod hyppig brug af desinficerende midler gælde omsorgen for vandmiljøet. Desinficerende midler er absolut gift for de små fødekæder af organismer, som fiskene lever af.

Hvad kan man da bruge desinficerende midler til? Jo, når uheldet er ude, at man har samlet noget op, som viser sig at være en død rotte, mens man har en rift på fingeren – Og hvor tit sker det?

Min konklusion er, at behandleren ikke behøver desinficerende produkter, ja, jeg vil endda fraråde brugen af dem på det kraftigste.