MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Kontor:
Sankt Jørgens Allé 7, 4. tv.
1615 København V

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Blended learning

Sundhedsstyrelsen (SST) om blended learning – Og hvordan jeg gør det

SST har i 2014 meddelt, at de fastholder bekendtgørelsen fra 2012 om registreringsberettiget behandleruddannelse og uddyber, at teorifag eventuelt kan læses uden at læreren er fysisk til stede, blot pensum og niveau er det samme som ved lærerstyret undervisning. Eksamen skal aflægges personligt.  I den praktiske del af hovedfaget massage skal alle timer være lærerstyret undervisning med tilstedeværelse.

 

Hvordan fortolker jeg blended learning:

Jeg kan bedre garantere dig en grundig og tidssvarende uddannelse, hvor du bliver godt forberedt til dit arbejde som massør, hvis du får tilstrækkelig undervisning. Derfor tilbyder jeg en kombination af selvstudier, hvor du har kontakt med mig pr. e-mail, og undervisningstimer på små hold. Så hvis du ser mere på kvalitet og seriøsitet end på pris, er MASSAGESKOLEN stedet for dig.

Timerne lægges uden for arbejdstid, så du kan læse samtidig med, at du passer din almindelige hverdag. Du får ”lærebogen” på en CD og en række opgaver, som du løser i det tempo, der passer dig.

Du kan henvende dig til mig undervejs, hvis du behøver hjælp eller en uddybende forklaring.

Niveauet, stoffet og eksamen er det samme som ved ren holdundervisning. Du aflægger skriftlig eksamen hos mig i fagene massage, anatomi + fysiologi og sygdomslære med farmakologi.

Hvis du sammenstykker eller færdiggør din uddannelse med kurser fra flere skoler, aflægger du også en prøve hos mig ved afslutning af hvert fag.

Følgende fag tilbydes som e-learning / blended learning:

Sygdomslære, anatomi, fysiologi, psykologi, orientering om andre alternaive behandlingsformer.
Klinikdrift/klinikvejledning varetages af min mangeårige kollega Hanne Clausen og foregår som e-learning.

Forlang aktuel prisliste.

Sidst opdateret 17/8-2012