MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Sverkilstrupvejen 14
Torup
3390 Hundested

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog | Nyheder

Behandl dybe fascier for stressbelastning

05. juli 2018

Behandling af stressbelastning i de dybe væv

Udarbejdet til kursus hos FRFM

Gunna Højgaard 2. juni 2018

INTRODUKTION

Hvis dit køkken er ved at blive oversvømmet, går du så i gang med at tørre op? Eller er det mere effektivt at få lukket for vandet?

Det beskriver min tilgang til massageterapeutisk behandling af følgerne af langvarig stressbelastning (sustained arousal) og utilstrækkeligt åndedræt (Breathing disorders), som ikke er sygdomme, men fejlfunktioner.

Når der ikke foreligger en sygdom, som kan behandles med medicin eller kirurgi, men en funktion, som personen selv styrer, er behandlerens opgave både terapeutisk og pædagogisk.

Under stress ændrer spændingsmønstret i muskler og fascier sig. Åndedrætsbevægelsen flytter opad i brystkassen (højcostalt), hals- og skuldermuskler medvirker ved indånding, fordi kropsstammens forside trækker sig sammen. Kroppen er beredt til at forsvare sig. Når personen tager en dyb indånding, løfter skuldrene sig.

Først åndedrætsproblemet. Det er ikke indåndingen, men udåndingen, der bliver mangelfuld. Ved at uddybe udåndingen vinder man den gevinst, at diafragma bliver stimuleret til at arbejde mere. Det er godt at træne denne muskel! Hvis den brugte luft tømmes ordentligt ud, bliver iltningen af kroppen mere effektiv. Det er et kendt element i terapi at fremkalde bedre iltning: ”træk vejret dybt ned i maven”. Det sker af sig selv, hvis lungerne først er blevet tømt. Tommelfingerreglen for åndedrætstræning er: ” brug dobbelt så lang tid på udånding som indånding”, og gerne med en bremse på. (P-udånding).

Ved utilstrækkeligt åndedræt trækker blodkarrene sig sammen, man bliver mere smertefølsom, og åndedrættets hjælpemuskler eksempelvis quadratus lumborum, psoas og hovedmusklen diafragma bliver overaktive. Det vil sige, at de spænder unødigt og på irrelevante signaler. Man kan sige, at de er ”stress-markører”.

Da bækkenbunden opfører sig på samme måde som diafragma – kropsstammens to store membraner er ko-aktive –  har vi forklaringen på, at stress også viser sig i en overfølsom og overaktiv bækkenbund.  Endelig kan dette spændingsmønster også involvere stemmebåndene, som bliver stramme og svære at styre. Det kan vi se nærmere på en anden gang.

Vedvarende stresspåvirkning griber voldsomt ind i den hormonelle styring. Det overordnede hormon vasopressin sørger for, at sympaticus er dominerende med højt cortisolniveau og nødberedskab i kroppens celler.

Der er tale om en ond cirkel: Stressbelastning udløser stressreaktioner, som giver symptomer, der i sig selv er stressende. Holdning og motorik bliver dårligere, sindstilstand og koncentrationsevne bliver dårligere, indlæringsevnen (også den motoriske) forringes.

Som bekendt kan man bryde en ond cirkel mange steder i dens omkreds. Det kan gøres psykologisk, socialt, økonomisk, fysisk og med dulmende midler. Men husk at ”lukke for vandet først, inden du begynder at tørre op”.

Massageterapeuten kan påvirke til ændret funktion ved at kontakte de vævsområder, der især er stressmarkører. Resten må ske vedvejledning i bedre funktion. Særligt sensitive områder for stressreducerende behandling falder i 2 kategorier:

1 Tæt innerverede områder som hænder, fødder, hoved og nakke

2 Dybtliggende fascier i kropsstamme og hals, tæt på muskler som kun i ringe grad kan viljestyres

PRAKSIS

Observation af holdning og åndedræt. Tager klienten et dybt åndedrag med hjælp af skuldrene?

P-udånding: brems udåndingen en smule ved at sige ppppppppp eller noget lignende

Stående øvelse: En enkel og effektiv øvelse, der modificerer holdning og åndedræt: ”skrogretteren”.

 

PÅ BRIKSEN

Fremliggende

1 Afspænding af serratus posterior inferior og quadratus lumborum: Behandler presser ind i musklen under udånding, stopper når klienten begynder at ånde ind igen, gentag nogle gange. Brug et ømt punkt i området, som fungerer som markør.

Har klienten triggerpunkter i ribbensmellemrum? De kan elimineres med p-udånding flere gange om dagen. Da er det ikke nødvendigt at behandle selve punktet, idet triggerpunktet overflødiggøres, når muskle/fasciefunktionen bliver normal. (Triggerpunkter opstår, hvor der er krav om vedvarende kontraktion)

Rygliggende

Flytte åndedræt fra højcostalt til lavcostalt: Uden at fortælle hvad formålet er, bed klienten løfte begge ben et par ca. fra lejet, holde dem der et øjeblik, og lade dem synke ned igen. Observer, om det ændrede åndedrættet.

2 Abdomens muskler/fascier, transversus abdominis: MFR teknik. Stå på modsat side. Træk langsomt på tværs af kroppen i mellemrummet mellem crista iliaca og costae, hold trækket ved barriere (der hvor stramheden begynder at føles). Skift side.

3 Abdomens muskler/fascier, MFR med støtte fra åndedrætsbevægelsen. Behandleren står ved hovedenden og lægger hænderne på abdomen med fingrene neden for ribbenskanten. Klienten tømmer lungerne helt, holder vejret og trækker maven ind og op. Behandleren følger med og trækker venligt men bestemt fingrene ind under ribbenskanten. Når klienten trænger til at få luft, slipper behandleren roligt, og åndedrættet kører normalt et par omgange. Gentag, hvis det ikke var for ubehageligt. Grebet gør det muligt at nærme sig randen af diafragma, forhåbentlig med en mere normal spænding og aktivitet som resultat.

4 Psoas, abdomens dybe fascier. Behandling af dette område påvirker også de fascier, der har forbindelse med hjertesækken og øvrige dybe strukturer i abdomen og kropshule.

Først den meget skånsomme version: Klienten rygliggende, med moderat pude under knæene. Behandleren står ved samme side og oscillerer benet i hofteleddet, til klienten mærker lettelse. Grebet vil afspænde psoas og øvrige lednære strukturer.

Den dybe version: Klienten rygkrogliggende (det vil sige med knæet flekteret 90 grader i den side, der behandles). Behandleren står ved samme side. Behandler lægger ”øverste” hånd på abdomen 2 fingre ind og 3-4 fingre nedefter regnet ud fra hoftebenets øvre fremspring. Osciller i hofteleddet med greb om underbenet, brug ”nederste” hånd, mens fingrene på ”øverste” hånd lokaliserer det sted, der skal frigøres, hvor psoas kan påvirkes. Tjek om stedet er rigtigt ved at bede klienten løfte HELE fodsålen et par cm. fra lejet. Da vil behandleren kunne mærke psoas-aktiveringen, hvis det er det rigtige sted. Der skal ikke trykkes hårdt, blot så meget, at der til stadighed er kontakt til vævet. Hvis grebet virker, synker hånden nemlig dybere og dybere. Skift side.

Litteratur og video:

“Anatomy Trains”, Thomas W. Myers, Churchill Livingstone/Elsevier. Bog m. video

”Recognizing and Treating Breathing Disorders”, interview med Leon Chaitow. You Tube

“Fascial Plasticity Part 2”, Robert Schleip (2015?)