MASSAGESKOLEN
v/ Gunna Højgaard

Sverkilstrupvejen 14
Torup
3390 Hundested

Telefon 411 410 77
gunna@massageskolen.dk

Gunna Højgaards Blog | Nyheder

Fokuserer vi nok på diafragmas funktion

05. juli 2018

Fokuserer vi nok på diafragmas funktion?

Anvendt viden om fascier og nervesystem

Af Gunna Højgaard MASSAGESKOLEN

Juni/juli 2018

 

Nye trends i manuel behandling – og alligevel ikke

Helbredelseskunstens områder har fra oldtiden været: Trøste – Lindre – Måske helbrede. Det burde være målsætningen også nu, både hos autoriserede og komplementære behandlere.

Ikke at forøge ”produktiviteten” (moderne hospitals-management). Ikke blot at reparere skader, og så er den potte ude.

Hvilken behandling virker bedst? Måske den behandling, der sætter klienten i gang med selv at tage over.

Som professionelle behandlere er vi udsatte for en tæppebombning med reklamer for kurser i nye metoder (ofte gammel vin på nye flasker), nye produkter og nye opdagelser, som tit viser sig også at være genopdagelser.

Nogle af metoderne har i virkeligheden mange år på bagen. Andrew Taylor Still publicerede for eksempel sine fund fra en gang i 1870´erne, heriblandt nogle meget vigtige iagttagelser af fasciesystemets afgørende funktion i kroppen som formidler af impulser og af mekaniske kræfter. Alligevel bliver nulevende forskere/klinikere krediteret for at have gjort disse opdagelser.

Diafragma – kroppens cirkulationspumpe

Kropshulefasciernes, kropshulenervernes og diafragmas livsvigtige samlede funktion har været kendt fra længe før vores tidsregning. Traditionel kinesisk medicin har, uden at kunne dissekere og mikroskopere, nogle meget fornuftige bud på, hvordan bindevævssstrukturer spiller sammen med kredsløb og nervesystem for at skabe kommunikation mellem kroppens organer. De kinesiske meridianer svarer nogenlunde til de store fasciekæder, hvor blod, lymfe og mekaniske impulser vandrer gennem kroppen, og hvor en del af triggerpunkterne opstår.

Lige i disse måneder udbydes der kurser i netop dette området omkring diafragma, som længe har været underbelyst. Både i uddannelsen af kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og massører har der manglet et globalt syn på områdets funktioner. Det er nu blevet moderne at vide noget om diafragma, hjertesæk, vagus-nerve, frenicus-nerve og så videre.

En muskel fungerer næsten aldrig alene

Diafragma er ikke eneansvarlig for indånding. I anatomien har fokus desværre i mange årtier været på den enkelte muskel og dens funktion. Fascie-studier har dog allerede for mere end et årti siden påvist, at denne synsvinkel er forældet, idet den ikke er klinisk relevant, når man skal trøste-lindre-måske helbrede. Det ville være så nemt blot at terpe enkelte musklers beliggenhed, udspring, hæfte og funktion – og så reparere de skader, man finder. Men det virker ikke, fordi næsten ingen enkelt muskel er fuldt ansvarlig for en funktion. De involverede fascieforbindelser og de muskler, der påvirker fascierne, er langt mere relevante.

Med-spillende muskler (synergister) og modspillende muskler (antagonister) skal med i overvejelserne, lige som der kan være tale om co-aktivering, det vil sige, at flere muskler pr. refleks er koblet på samme funktion. Du vil have lært om åndedrætsmusklernes 2 hold: indåndings- og udåndingsmuskler. Som det vist er bekendt, er størstedelen af legemets motoriske aktivitet refleksstyret, ikke viljestyret.

Du er måske også bekendt med truncus-stabiliseringen, hvor diafragma er med til at fastholde lændehvirvlerne i deres stilling. Stabiliseringen sker ved hjælp af transversus abdominis, som hæfter på lændehvirvlernes torntappe, multifidi på langs ad columnas nederste del, og med bækkenbunden og diafragma.

Vagus og frenicus

Når vi fokuserer så meget på diafragma, som vi gør i disse måneder, er det også klogt at undersøge og behandle bækkenbunden og den tredje vigtige tværgående membran, stemmebåndene.

Kigger vi på nerveforsyningen til de to nederste membraner, er det tydeligt, at vagus-nerven spiller en vigtig rolle. Den udspringer fra en åbning i kraniets bund, foramen jugulare, så den løber ikke gennem rygmarven, men ned igennem kroppen langs store blodkar, gennem brysthulen, passerer diafragma og innerverer også abdomens organer. Den består for 70 %s vedkommende af sensoriske fibre. Det gør den i stand til at analysere og rapportere om organfunktionen, helt ned i så små detaljer som at ”smage” på tarmindholdet, så centralnervesystemet hele tiden har styr på, hvad der foregår i fordøjelseskanalen. (Tarmen indeholder faktisk smagsløg af samme art som dem, vi har på tungen.)

Vagus forsyner også hjertet. Oven for diafragma er en af nervens vigtige opgaver at dæmpe reaktioner, så de ikke løber løbsk. Desværre resulterer dette somme tider i, at et menneske dør af skræk. Det kan ske, når vagus reagerer på et chok ved at dæmpe hjertet for meget. En tragisk hændelse og dyb sorg kan via vagus dæmpe hjertet så meget, at det mister en del af sit muskelvolumen. Det kan man se på hjertet, som ændrer facon og får form som en krukke.

Det vi møder i klinikken er knap så dramatisk, men alligevel trist: Ved depression, sorg og ulykke svækkes hjertefunktionen. Stemmen bliver kraftesløs, og der er besvær med at synke.

Når vi er raske, har vi glæde af vagus-nervens neddæmpende virkning. Den er med til at sørge for, at det overordnede hormonelle syresystem slår om fra flugt og kamp (vasopressin) til ro, fordøjelse og restitution (oxytocin). Afspændende behandling vil give vagus den relevante stimulering. Det er ikke tilfældigt, at blid mavemassage er et godt gammelt husråd imod kolik og forstoppelse. Selv blandt dyrene kendes vagus-stimulering: Dyremoderen slikker ungen på maven, så den lettere kan komme af med sine ekskrementer.

Tarmens reaktion på chok kan være voldsom peristaltisk bevægelse, som også formidles af vagus. Vi kender det fra krigssituationer, hvor soldaterne har svært ved at holde på afføringen. Når vagus har konstateret, at personen er forgiftet, chokeret eller på anden måde truet, går brækrefleksen i gang, som giver modsat peristaltik, så indholdet af mavesæk og de øverste tarmafsnit tømmes ud.

Frenicus-nerven varetager diafragmas funktioner, som spænder fra almindelig vejrtrækning til forceret åndedræt, hikke med mere. Denne nerve udspringer fra C3, 4 og 5 og ligger på samme måde som vagus ned gennem halsen, derfra videre til diafragma.

Den tredje nerve, der passerer gennem forman jugulare, er accessorius, som blandt andet innerverer forreste del af trapezius, og sternocleidomastoideus. Ved snæver passage gennem foramen jugulare vil korrektion af kraniets stilling på atlas hjælpe. (Eksempelvis med teknikken suboccipitalt løft)

De tværgående membraner er kroppens gulve og etageskillerum. De lodrette skillerum er også vigtige: Fascierne omkring bughulens organer, og skillerummet gennem brysthulen, hvor hjertesækken er tæt forbundet med diafragma. Når vi behandler: Tryk i solar plexus-området hvis disse fascier irriteres kan give angstfølelse og hjertebanken. Da fasciesystemet med hjertesækken i brysthulen hænger sammen med diafragma, påvirkes hjertet af diafragmas aktivitet. Hvis hjertet er ved at stoppe sin pumpeaktivitet, kan man med noget held provokere det i gang igen ved at hoste kraftigt. Det er en form for hjertemassage, man benytter sig af.

Hvis formålet er stressdæmpende behandling, kan vi tage hensyn til mere end blot vagus og frenicus. Da bør vi tage bestik af, hvor nerverne til sympaticus og parasympaticus udspringer. Langvarig stressbelastning (sustained arousal) giver overaktiv sympaticus med et typisk billede: Muskler, som spænder for ingenting, uro, hektisk adfærd, manglende evne til at slappe af, vanskelighed ved at lære nyt, dårligt appetit- og søvnmønster, labil sindstilstand og meget mere.

Manuel behandling og vejledning

Først kommer undersøgelsen. Vi kan iagttage klientens åndedræt. Effektiv iltning af kroppen er gavnlig for alle organer, og det er kun muligt, hvis lungerne tømmes ordentligt. Medvirker skulderågsmusklerne ved indånding? Det er et af tegnene på overaktivitet. Vi kan give klienten en hjemmeopgave: Gør udåndingen mere effektiv. Så vil diafragma af sig selv begynde at arbejde bedre.  Ånd ud ved at samle læberne, som når man puster på en kop varm kaffe. Udåndingen må gerne tage dobbelt så lang tid som indåndingen, eller mere. Denne åndedrætsøvelse skal laves flere gange om dagen og hver gang, man er ved at køre op med stress. Vi kan undersøge fascierne for stramhed. Er der arvæv, synligt eller usynligt? Al stramhed vil bremse sunde bevægelser.

Ved næste behandling kan massøren palpere kendte triggerpunkter i brystkassen eller ømme områder langs sternum.  Hvis klienten har lavet sine øvelser, vil de være mindre ømme.

Vi kan mindske mængden af sympaticus-stimulering ved nervernes udspring fra columna, og lette forholdene for parasympaticus, hvis nervefibre udgår fra den forlængede rygmarv samt fra korsbensåbningerne (S2 til S4).  Det kan gøres med kranio-sakralterapi eller osteopatiske greb omkring sacrum og øverst i nakken, hvor vi frigør fascierne og afspænder musklerne med MET. Det mest tilgængelige område er nakken, hvor enhver behandling vil have dobbelt effekt på grund af områdets tætte forsyning med sensoriske nerver. Med klienten rygliggende kan massøren lirke atlas på plads, hvis kraniet er rykket for langt frem på denne hvirvel. Det oplever stort set alle klienter som det allerbedste ved en behandling.

Hvis klienten accepterer det, kan vi behandle brystkassen. Med klienten rygliggende: Vi kan frigøre fascien langs sternum i retning mod hovedet.

Hvis scalenerne er overaktive, vil de blive forkortede og træder tydeligt frem på halsen. De kan behandles, når klienten lejres med hovedet lavere og roteret til siden.

Diafragma kan afspændes ved fasciefrigørelse ind under ribbenskanten. Det er nødvendigt, at klienten tømmer lungerne og trækker maven ind, UDEN at spænde i rectus abdominis. Kræver lidt instruktion!

Fascierne over og under pectoralis major og minor kan være temmelig stramme og forkortede. Reducer tonus i musklerne med MET, frigør derpå yderligere fascierne ved tryk eller træk fra sternum ud mod tilhæftningerne på humerus.

Behandling er individuel

Det er klienternes tilstand og kommunikationen med dem som afgør, hvad der skal gøres. ”One size fits all” gælder jo ikke for manuel behandling.